Nomade Maja - Journalist

View Original

Hjemmekontor og vild natur på Langeland

Vi flytter fra vores lejlighed på Nørrebro i København til Lohals, der ligger i toppen af Langeland med store skovområder.

Jeg har boet i København i små ti år, så det er grænseoverskridende at flytte fra byen og alle vennerne. Men på grund af corona føltes byen klaustrofobisk, og et liv tættere på naturen virker som en oplagt mulighed. Jeg kan yde den samme indstats med en computer og adgang til nettet, om jeg sidder i byen eller på landet.

Mange af Teams-møderne tager jeg udenfor. Mine kollegaer fra PlanBørnefonden kommenterer ofte på de mange fuglelyde, der er i baggrunden, når jeg er med på Teams. Når jeg holder pause, fodrer jeg vores høns eller vander planter i køkkenhaven. Det giver en magisk ro at være udenfor.

Ofte glemmer jeg faktisk de mange corona-begrænsninger, da jeg bruger en del tid på at udforske Langelands smukke natur. Jeg prøver mig også frem med at dyrke en køkkenhave og holde høns sammen med Søren og børnene.

Jeg kan virkelig anbefale bogen ‘Fra græsplæne til grøntsagsmark’ af Lene Skrumsager Møller. Den er perfekt, hvis du også er byboer, der lige er sluppet fri i naturen.