Gennemtænkte budskaber og øget synlighed frem mod kommunalvalget
Den 18. november er det kommunal- og regionsvalg. Hvis du stiller op til valget, er det en fordel allerede nu at få dine personlige budskaber på plads og øge din synlighed. Der er nemlig stor konkurrence om vælgernes opmærksomhed.
Som kommunalpolitiker er du med til at træffe afgørende beslutninger om alt fra skoler, byudvikling, miljø, ældrepleje, kultur og hvordan det hele skal finansieres.
Men som kandidat til kommunalvalget har du nok også et almindeligt job, du skal passe. Du har ikke en stor kommunikationsafdeling i ryggen, og du er derfor selv ansvarlig for at skarpvinkle dine mærkesager og planlægge din kampagne. Hvilket kan tage pusten for de fleste.
Video og fotos fanger vælgerne
Vælgerne forventer, at en hurtig søgning på dit navn, giver et indblik i dine mærkesager. Det er her, jeg kan hjælpe dig med at producere meningsfuldt indhold, der viser, hvem du er, og hvad du går på valg på. Du skiller dig herved ud fra mængden af kandidater og blive synlig i valgkampen. Dine budskaber og dit navn huskes bedst, hvis de ledsages af video og fotos, så det hjælper jeg dig med at få produceret. Indholdet kan både bruges på en simpel kampagneside og på dine sociale medier.
Professionel kampagne- og medierådgivning
Jeg tilbyder også medie- og kommunikationsrådgivning, så du bliver forberedt på, hvad vælgere og medier vil spørge ind til, når valgkampen nærmer sig.
Sammen finpudser vi dine hovedbudskaber, så du bliver tydelig omkring, hvorfor vælgerne skal stemme på dig. Her bruger jeg mine journalistiske baggrund til at stille dig kritiske spørgmål, så du også kender modargumenterne til dine mærkesager.
Via dialog finder vi frem til, hvad du har brug for af medieindhold og kommunikationsrådgivning. Her er et eksempel på, hvordan en mediepakke kan se ud:
Eksempel på mediepakke til kommunalvalget
Formulering og konkretisering af dine hovedbudskaber
Dine budskaber videooptages og redigeres til SoMe og web
Fotos fra relevante situationer
Artikel om din motivation for at stille op til valget
Rådgivning om deltagelse i events, debatter og deling af indhold
Selvom der er flere måneder til kommunal- og regionsvalget, så er det en god investering allerede nu, at få dit indhold produceret og få dine budskaber på plads. Så er der større sandsynlighed for at vælgerne kender dig, dine mærkesager og du får flere stemmer til valget.
Giv mig et kald på 31 41 04 88 eller skriv til hej@nomademaja.com, hvis du vil mødes til en samtale. Jeg giver kaffe på mit kontor i House of Innovation i centrum af Kolding, og jeg besøger også gerne dig.