Hele verden rundt for at vende tilbage til begyndelsen
Jeg er oprindeligt fra Kolding, men jeg havde ikke troet, jeg skulle flytte tilbage til kommunen. Men mine prioriteter har ændret sig de seneste år - især på grund af vores børn.
I jagten på oplevelser har jeg i gennemsnit flyttet én gang om året, siden jeg blev voksen.
Heriblandt til Sydafrika og Nepal. Men nu er jeg mod min egen forventning flyttet tilbage til byen, hvor jeg er vokset op.
(Teksten er udgivet i Bjert-Stenderup avisen)
For nogle er det utænkeligt at flytte, men for mig har det været naturligt at flytte efter oplevelser, job og nye muligheder. Siden jeg blev voksen, har jeg flyttet omkring 18 gange.
Jeg har haft svært ved at blive det samme sted i længere tid, hvis en spændende mulighed bød sig. Det har resulteret i mange venskaber og indblik i de danske landsdele og byer i udlandet.
Men nu har vi fundet et dejligt hjem på Stenderup Halvøen, og jeg har lige født vores tredje barn, så vi ønsker at blive her det næste lange stykke tid.
Hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, havde jeg aldrig gættet, at det var her, jeg skulle slå mig ned.
Hele verden som hjem
I tyverne var det nemt for mig at flytte rundt. Jeg behøvede kun at tænke på, hvad jeg havde lyst til, og jeg havde ikke mange ting eller høje standarder for min bolig.
Jeg har boet på diverse små og uhumske værelser i Aarhus, København og i Cape Town og Kathmandu.
Som journalist har jeg også haft mulighed for at rejse med mit arbejde til bl.a. Bangladesh, Liberia, Rwanda, Uganda, Etiopien, Serbien og Bosnien.
Nogle gange var vandet brunt, når det kom ud af vandhanen, eller der var ikke gas til komfuret, men oplevelserne var store og uforglemmelige.
Træhus på Langeland
Under corona-nedlukningen blev jeg forhindret i at rejse. I stedet arbejdede jeg fra vores lejlighed på Nørrebro og følte mig indespærret.
Vi endte med at flytte til toppen af Langeland i et træhus i den lille havneby Lohals, som er omgivet af skov.
Vores have var gigantisk, og det var befriende med frisk hav- og skovluft. Vi glemte næsten, at samfundet var lukket ned, da vi havde travlt med at eksperimentere med at dyrke grøntsager, holde høns og gå på opdagelse ved stranden og i skoven. Det var meget eksotisk pludselig at have så meget plads.
Men vi indså også efter et års tid, at det kan være lidt ensomt at bo på en ø, hvor der er langt til venner og familie.
Husmandssted ved vadehavet
Efter vores natur-eventyr på Langeland, som udsprang af corona-situationen, rykkede vi til Jylland i et lejet hus fra 1777 ved Vadehavet, da både min mand og jeg fik nye job i nærheden.
Vores have var omgivet af marker med køer, og der var en Morten Korck vibe om sommeren.
Om vinteren var det dog bælgmørkt, da der ikke var gadebelysning, og vi skulle køre alle steder hen. Danmarks ældste by, Ribe, var et kvarter væk i bil, men det blev hurtigt et projekt, hvis vi skulle handle eller ses med nogen.
Da vi fandt ud af, at jeg var gravid med vores tredje barn, besluttede vi, at vi måtte flytte tættere på familie og på en by, hvor der også var en skole i nærheden.
Vi faldt for den særlige Bjert-stemning
Jeg er oprindeligt fra Kolding, men jeg havde ikke troet, jeg skulle flytte tilbage til kommunen. Men mine prioriteter har ændret sig de seneste år - især på grund af vores børn.
Efter flere hus-fremvisninger i området, ledsaget af snack-besøg hos den Gamle Brugs og gåture i den gamle æbleplantage og langs åen, fik vi virkelig øjnene op for, hvad lokalområdet kan. Her er en særlig stemning, der er svær at beskrive.
Folk er imødekommende, initiativrige og naturen er smuk og inden for rækkevidde. Alt det nødvendige kan nås til fods, og vi kan cykle eller hurtigt køre ind til Kolding. Herfra kan vi hoppe på toget og stadig opleve en masse.
Dog vil jeg medgive, at jeg har opdaget kvaliteten af de nære oplevelser i naturen og vigtigheden af relationen til andre, så de mange rejser er sat på pause lige nu.
I stedet glæder jeg mig til foråret, og til vi skal udforske naturen på Stenderup Halvøen.
Design af grafiske plakater for EG
Der bor flere end 80 millioner i vores naboland Tyskland. Alligevel kan det være svært at få elever til at vælge tysk A på ungdomsuddannelserne.
Jeg har designet plakater for Espergærde Gymnasium, der sætter fokus på, hvorfor eleverne skal vælge tysk A.
Der bor flere end 80 millioner i vores naboland Tyskland. Alligevel kan det være svært at få elever til at vælge tysk A på ungdomsuddannelserne.
I dialog med tyskfaggruppen på Espergærde Gymnasium har jeg designet tre plakater, de har brugt til at synliggøre fordelene ved at lære tysk, og hvad undervisningen består af.
Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke selv var flittig til at dukke op til mine tysktimer på Kolding Gymnasium i 2007 og 2008. Det fortryder jeg i dag. Jeg gad godt være bedre til tysk, så jeg kunne have en flydende samtale med vores mange naboer.
Foredrag og fotoudstilling i Esbjerg
Min fotoudstilling ‘Efter Skælvet’ er udstillet på Café Stonegarten i Esbjerg. I den forbindelse har jeg holdt et foredrag om, hvordan jeg oplevede det voldsomme jordskælv i Nepal i 2015.
Min fotoudstilling ‘Efter Skælvet’ er udstillet på Café Stonegarten i Esbjerg. I den forbindelse har jeg holdt et foredrag om, hvordan jeg oplevede det voldsomme jordskælv i Nepal i 2015.
Jeg arbejdede på den danske ambassade i Kathmandu, da et jordskælv, der målte 7,8 på richterskalaen, rystede Nepal den 25. april. De efterfølgende uger var intense. Op mod 9.000 mistede livet, flere end dobbelt så mange var sårede og utallige mistede deres hjem. Der var frygt for, der ville komme mangel på mad og vand.
På ambassaden havde vi kort tid forinden haft en krisesøvelse, hvor vi havde gennemgået, hvordan vi skulle reagere, hvis et stort jordskælv ramte landet. Til øvelsen opsatte vi bivuaker i ambassadehaven og kontrollede ambassadens telte, så potentielle nødstedte danskere havde et sted at overnatte. Vi åbnede en nødbrønd, afprøvede satelittelefonerne, og vi fandt fløjter, hjelme og andet grej frem for at teste det.
Det var meget surrealistisk pludselig at stå i en rigtig krise få uger senere og gøre brug af alt det, vi lærte til øvelsen.
I forbindelse med jordskælvet uddelte jeg nødhjælp i flere bjergområder sammen med ambassadøren og Folkekirens Nødhjælp. Jeg var også med til at registrere danske statsborgere og vejlede dem i at komme ud af landet.
Samtidig endte jeg med at blive interviewet af diverse medier om konsekvenserne af jordskælve. Heriblandt: Radioavisen, TV Avisen, Go’ Morgen Danmark, Politiken, Radio24syv og SABC Morning Show.
Dét og meget mere fortalte jeg om i foredraget på Café Stonegarten i Esbjerg.
Billederne fra fotoudstillingen tog jeg for Udenrigsministeriet i dagene efter jordskælvet.
Fordele og ulemper ved ofte at flytte
Det er både spændende og hårdt at flytte ⎼ især med børn. For nogen er det utænkeligt at flytte, men for mig virker det naturligt at flytte efter oplevelser, job og nye muligheder.
Det er både spændende og hårdt at flytte ⎼ især med børn. For nogle er det utænkeligt at flytte, men for mig virker det naturligt at flytte efter oplevelser, job og nye muligheder.
I 2020 flyttede vi fra Nørrebro, København til Lohals på toppen af Langeland med hjælp fra venner og familie.
Efter jeg blev voksen, har jeg flyttet omkring 18 gange. Jeg har svært ved at blive det samme sted i længere tid, hvis en spændende mulighed byder sig. Det har resulteret i mange venskaber og indblik i de danske landsdele og byer i udlandet.
Men nu er jeg højgravid med vores tredje barn, og jeg har lovet min mand, at vi bliver i vores nye hjem i mindst syv år.
Alle steder kunne blive mit hjem
I tyverne var det nemt for mig at flytte rundt. Jeg behøvede kun at tænke på, hvad jeg havde lyst til, og jeg havde ikke mange ting eller høje standarder for min bolig.
Jeg boede på diverse små og uhumske værelser i Aarhus, København, Cape Town og Kathmandu.
Nogle gange var vandet brunt, når det kom ud ad vandhanen, der var ikke gas til komfuret og jeg delte badeværelse med mange andre, men oplevelserne var store og uforglemmelige.
Som journalist har jeg også haft mulighed for at rejse til bl.a. Bangladesh, Liberia, Rwanda, Uganda, Serbien, Bosnien, New York og Etiopien.
Træhus på Langeland
Under corona-nedlukningen blev jeg forhindret i at rejse med mit job hos NGO’en PlanBørnefonden. Jeg måtte i stedet arbejde hjemmefra fra vores lejlighed på Nørrebro, og jeg var ved at få kuller.
Vores have var gigantisk, og det var befriende med frisk hav- og skovluft. Vi glemte næsten, at samfundet var lukket ned, da vi havde travlt med at eksperimentere med at dyrke grøntsager, holde høns og gå på opdagelse ved stranden og i skoven.
“Det var meget eksotisk at have så meget plads, og vores datter gik i en lokal børnehave med få børn.”
Efter et års tid indså vi, at det også kan være lidt ensomt at bo på en ø, hvor der er langt til venner og familie.
Husmandssted ved vadehavet
Da corona-nedlukningen var ovre, fik jeg et job som underviser i journalistik og kommunikationsansvarlig på Rejsby Europæiske Efterskole, så vi rykkede til Jylland i et lejet hus fra 1777 ved Vadehavet.
Vores have var omgivet af marker med køer, og der var Morten Korck vibe om sommeren.
Men om vinteren var det bælgmørkt, da der ikke var gadebelysning, og vi skulle køre alle steder hen. Danmarks ældste by, Ribe, var et kvarter væk i bil, men det blev hurtigt et projekt, hvis vi skulle handle eller ses med nogen. Selvom vi dog var tættere på familie end tidligere.
Da vi fandt ud af, at jeg var gravid med vores tredje barn, besluttede vi, at vi måtte tættere på en by med en skole til børnene, hvor vi kunne bosætte os i flere år.
Et mere permanent hjem
Efter utallige fremvisninger i trekantsområdet og bud på flere huse lykkedes det os at finde et nyt hjem.
Nu er vi netop flyttet ind i et hus i Sdr. Bjert, hvor det er meningen, vi skal blive i længere tid (det har vi lovet hinanden og børnene).
Flytningen har været udfordrende denne gang, da jeg har været højgravid. Vi har også flere ting end nogensinde før, selvom vi forsøger at leve minimalistisk.
Børn gør flytteprocessen lidt mere udfordrende - da der er kommet flere ting til, og der skal tages hensyn til deres behov, så det bliver en god oplevelse at flytte.
Det er både tidskrævende og en balancegang at flytte med børn, så det er vigtigt for os, at vi ikke skal flytte igen lige foreløbig.
Vi har forsøgt at pege på alle fordelene og tale åbent med børnene om, at det kan være svært at skifte børnehave, og det er okay, hvis de savner de gamle venner og pædagoger. De er heldigvis glade her i vores nye hjem, så det er en lettelse.
Fem fordele og ulemper ved at flytte
Fordele ved at flytte
Det er spændende at udforske et nyt sted.
Du møder nye mennesker.
Det er en mulighed for at sortere i dine ting og få ryddet op.
Du bliver udfordret ved at skulle forholde dig til en ny hverdag.
Du kan være kreativ med indretningen og gå på genbrugsjagt.
Ulemper ved at flytte
Det kan være en udgift at flytte, hvis du fx hyrer flyttefolk og har dobbelt husleje i en periode.
Du vil gennemgå en kaosperiode, hvor du ikke kan finde dét, som du skal bruge.
Børn skal forberedes grundigt på, hvad flytningen betyder for dem.
Det tager altid længere tid at komme på plads, end du tror.
Du får lyst til at købe nye ting til dit hjem.
Fotoudstilling: Efter Skælvet
I juni og juli kan du opleve mine fotografier, som er udstillet i det gamle bogtrykkeri i Tønder hos Norlyk Destilleri. Udstillingen hedder 'Efter skælvet' og giver et indblik i dagene efter et voldsomt jordskælv ramte Nepal.
I juni og juli er mine fotografier udstillet i det gamle bogtrykkeri i Tønder hos Norlyk Destilleri. Udstillingen hedder 'Efter skælvet' og giver et indblik i dagene efter et voldsomt jordskælv ramte Nepal.
I 2015 boede jeg i Nepals hovedstad, Kathmandu, hvor jeg arbejdede på den danske ambassade. Den 25. april ramte ét ud af mange jordskælv, som ødelagde bygninger, templer og monumenter, som var på UNESCO's verdensarvsliste. Flere end 8.500 personer mistede livet på tragisk vis i de mange ødelæggelser.
Jeg dokumenterede, hvad der skete i og omkring Kathmandu og talte med lokale i dagene og ugerne efter skælvet. Jeg har stor respekt for nepaleserne, som virkelig stod sammen om at hjælpe hinanden efter katastrofen.
Efter henvendelse fra Peter Beiter Andresen, der er kurator hos Norlyk Destilleri, er mine fotografier fra Nepal nu blevet til en fotoudstilling, der kan ses i Tønder.
"Fotografierne giver et indblik i en tragisk begivenhed men med en æstetisk, udramatisk stemning," siger Peter Beiter Andresen.
Det er gratis at besøge fotoudstillingen, og gæster kan nyde en gin og tonic, som er lokalproduceret i Tønder. Der er plads både indendørs og i en hyggelig gårdhave.
"Vi prioriterer at udstille værker af en god kvalitet og forskellige kunstgenrer som fotografi, tryk, maleri og tegning. Det er et flot rum med både naturligt og kunstigt lys. Majas fotos har elementer, vi ikke har haft før, da der er tale om fotojournalistik, som samtidig har et kunstnerisk udtryk,” siger Peter Beiter Andresen.
I min shop kan du købe udvalgte fotos fra udstillingen
Plakaterne er trykt på 210 gram kunstpapir og koster kun 449 kroner.
Interview med Jydske Vestkysten
Vi har valgt hovedstaden fra (selvom det var svært) og valgt landsbylivet til i Sønderjylland. Det har Jydske Vestkysten skrevet en artikel om.
Vi har valgt hovedstaden fra (selvom det var svært) og valgt landsbylivet til i Sønderjylland. Det har Jydske Vestkysten skrevet en artikel om.
Nyt magasin fra Berlin
Sammen med elever som jeg underviser i journalistik har jeg skrevet og designet et magasin, der tager udgangspunkt i efterskolens rejse til Berlin.
Som underviser i profilfaget journalistik på Rejsby Europæiske Efterskole, var jeg i december 2022 i Berlin med elever, der går i 8.,9. og 10. klasse. Efterfølgende gav jeg feedback på deres tekster og fotos og samlede det hele i magasinet Europost, der er trykt i 500 eksemplarer på svanemærket genbrugspapir.
Vi er flyttet i hus fra 1777 tæt på Vadehavet
Vi er flyttet fra en lejlighed på Nørrebro til et hus fra 1777 i Sønderjylland.
Efter halvandet år på Langeland er jeg sammen med familien flyttet til Rejsby i Jylland. Jeg har fået job som kommunikationsansvarlig og underviser i journalistik på Rejsby Europæiske Efterskole.
Hele min barsel med Oskar boede vi på toppen af Langeland i den lille by Lohals. Havet var tre minutter væk, og vi kunne gå direkte ud i skoven fra haven. Jeg brugte en del tid på at overveje, om jeg skulle tilbage til mit job i København eller finde på noget helt andet, hvor jeg kunne være udenfor og have alsidige arbejdsdage.
Jeg drømte om at købe en lækker food truck, så jeg kunne sælge vafler og rosé forskellige steder i landet. Jeg overvejede at blive naturvejleder. Jeg tænkte også på at købe en alpaka og lave en glamping campingplads. Men så faldt jeg over et spændende job i Vestjylland på Rejsby Europæiske Efterskole, som jeg valgte at søge.
Økuller erstattes med nyt eventyr i Vestjylland
Jeg er vild med Langeland, men fra Lohals måtte vi ofte køre 30x2 minutter for at handle ind i Rudkøbing eller 45x2 minutter, hvis vi skulle til Svendborg og hjem igen. Hvilket var opslidende i længden. Især med to børn.
I dialog med min mand Søren har jeg derfor valgt at sige ja til jobbet på Rejsby Europæiske Efterskole, så vi er tættere på familien i Jylland, og vi kun har 10 minutter i bil til byliv i smukke Ribe. Vores hus er fra 1777 og ligger tæt på Nationalpark Vadehavet. Jeg kan nå loftet med hænderne (jeg er kun 165 cm høj) men her er hyggeligt, og vi har udsigt til køer og heste på begge sider af huset.
Rejsby Europæiske Efterskole
Jeg begyndte på jobbet som underviser og kommunikationsansvarlig på Rejsby Europæiske Efterskole i august 2022.
Jeg er imponeret over den passion, som driver mine kollegaer på efterskolen. De ønsker at skabe den bedste undervisning, trygge rammer og sjove oplevelser for de 150 elever, der går på skolen.
Efterskolen har en international profil med fokus på sprog, samfundsfag, politik, kultur og fire årlige rejser. Der er elever fra blandt andet USA, Australien, Tyskland og Grønland, og flere af de ansatte kommer fra udlandet.
Jeg underviser i valgfaget journalistik på tværs af klasserne. Inden jeg begyndte på efterskolen, var jeg ret spændt på elevernes faglige niveau og engagement i timerne. Men det har vist sig at være en fornøjelse at undervise 8.-10. klasser. De lærer hurtigt, og de er ærlige, så der kommer hurtig feedback på min undervisning.
Jeg laver også historier til efterskolens sociale medier, opdaterer hjemmesiden og læser korrektur på forældrebreve.
Snart skal jeg til Berlin med mit journalistikhold, hvilket jeg glæder mig til.
Hjemmekontor og vild natur på Langeland
Under corona fik vi kuller af at være i en lejlighed på Nørrebro, så vi flyttede til det nordlige Langeland for at få mere plads og komme tættere på naturen.
Vi flytter fra vores lejlighed på Nørrebro i København til Lohals, der ligger i toppen af Langeland med store skovområder.
Jeg har boet i København i små ti år, så det er grænseoverskridende at flytte fra byen og alle vennerne. Men på grund af corona føltes byen klaustrofobisk, og et liv tættere på naturen virker som en oplagt mulighed. Jeg kan yde den samme indstats med en computer og adgang til nettet, om jeg sidder i byen eller på landet.
Mange af Teams-møderne tager jeg udenfor. Mine kollegaer fra PlanBørnefonden kommenterer ofte på de mange fuglelyde, der er i baggrunden, når jeg er med på Teams. Når jeg holder pause, fodrer jeg vores høns eller vander planter i køkkenhaven. Det giver en magisk ro at være udenfor.
Ofte glemmer jeg faktisk de mange corona-begrænsninger, da jeg bruger en del tid på at udforske Langelands smukke natur. Jeg prøver mig også frem med at dyrke en køkkenhave og holde høns sammen med Søren og børnene.
Jeg kan virkelig anbefale bogen ‘Fra græsplæne til grøntsagsmark’ af Lene Skrumsager Møller. Den er perfekt, hvis du også er byboer, der lige er sluppet fri i naturen.
Jeg underviser unge i mobiljournalistik, så de kan aflive ghetto-myter
Der er mange fordomme om de boligområder, der er på regerings ghetto-liste. En gruppe unge i Slagelse vil ændre, hvordan folk ser deres boligområde.
I Slagelse har jeg haft fornøjelsen af at undervise unge i journalistik, så de kan være med til at blande sig i samfundsdebatten.
Vi vælger ikke selv, hvor vi vokser op. Unge, der bor i områder, som er på regeringens ghettoliste, oplever, at de bliver set ned på og blive stemplet som ‘kriminelle.’
Sammen med Ansvarlig Presse har jeg afholdt flere workshops, som giver unge et indblik i medieverdenen, og hvordan de kan råbe op, når de oplever, at journalister udelukkende fortæller én type historier, der ikke giver et sandfærdigt billede af virkeligheden.
Modige unge stiller op til interview med P3 og TV2
Flere af de unge, der deltog i workshoppen, fandt det meget grænseoverskridende at tale med journalister, og de var bange for, at deres udtalelser ville blive vendt imod dem, og de ville blive hængt ud som ‘kriminelle ghetto-unge,’ som kunne gøre det endnu sværere at få et job. Men alligevel tog Mikail, Mohammed og Mohammed mod til sig og var med live i radioen på P3, hvor de fortalte om, hvordan de skaber postive tiltag i deres boligområde.
Efterfølgende blev indslaget klippet til en video på P3’s Facebook, der er delt 185 gange, set flere end 2.300 gange og næsten 200 personer har kommenteret på indslaget med postitive tilbagemeldinger.
Tre fyre fra workshoppen blev også interviewet i Go' morgen Danmark på TV 2, hvor de fortalte om, at de savnede medierne dækkede nogle af de positive historier, der udspiller sig i deres område.
En af mine hovedpointer fra workshoppen er, de unge skal stille op til interviews, der handler om andet end livet i ghettoen, hvis de vil være med til at ændre fortællingen om deres kvarter.
Videoen nedenfor handler om, hvordan unge fra Ringparken og Motalavej er påvirket af corona.