Maja Stærkær Bygvrå Maja Stærkær Bygvrå

Jeg underviser unge i mobiljournalistik, så de kan aflive ghetto-myter

Der er mange fordomme om de boligområder, der er på regerings ghetto-liste. En gruppe unge i Slagelse vil ændre, hvordan folk ser deres boligområde.

I Slagelse har jeg haft fornøjelsen af at undervise unge i journalistik, så de kan være med til at blande sig i samfundsdebatten.

Vi vælger ikke selv, hvor vi vokser op. Unge, der bor i områder, som er på regeringens ghettoliste, oplever, at de bliver set ned på og blive stemplet som ‘kriminelle.’

Sammen med Ansvarlig Presse har jeg afholdt flere workshops, som giver unge et indblik i medieverdenen, og hvordan de kan råbe op, når de oplever, at journalister udelukkende fortæller én type historier, der ikke giver et sandfærdigt billede af virkeligheden.

Modige unge stiller op til interview med P3 og TV2

Flere af de unge, der deltog i workshoppen, fandt det meget grænseoverskridende at tale med journalister, og de var bange for, at deres udtalelser ville blive vendt imod dem, og de ville blive hængt ud som ‘kriminelle ghetto-unge,’ som kunne gøre det endnu sværere at få et job. Men alligevel tog Mikail, Mohammed og Mohammed mod til sig og var med live i radioen på P3, hvor de fortalte om, hvordan de skaber postive tiltag i deres boligområde.

Efterfølgende blev indslaget klippet til en video på P3’s Facebook, der er delt 185 gange, set flere end 2.300 gange og næsten 200 personer har kommenteret på indslaget med postitive tilbagemeldinger.

Tre fyre fra workshoppen blev også interviewet i Go' morgen Danmark på TV 2, hvor de fortalte om, at de savnede medierne dækkede nogle af de positive historier, der udspiller sig i deres område.

En af mine hovedpointer fra workshoppen er, de unge skal stille op til interviews, der handler om andet end livet i ghettoen, hvis de vil være med til at ændre fortællingen om deres kvarter.

Videoen nedenfor handler om, hvordan unge fra Ringparken og Motalavej er påvirket af corona.

Læs mere