Fotos, der gør indtryk

Få billeder, der indfanger stemninger og øjeblikke

Jeg tilbyder både reportage- og portrætfotografering, som kan bruges til alt fra hjemmesider og magasiner til sociale medier.


Det kan føles sårbart at stille sig foran kameraet. Derfor tager vi altid først en snak om dine ønsker til billederne, og hvilket udtryk du gerne vil have frem.

Mit mål er at skabe troværdige og professionelle fotos, der styrker din kommunikation, så dit budskab er nemt at forstå. Det er uanset, om det er til en kampagne, en hjemmeside eller dine sociale medier.


Hvad koster det?
Prisen afhænger af, hvor omfattende opgaven er. Hvis du også ønsker video og tekst, kan du få rabat på en samlet mediepakke.

Kontakt mig med din forespørgsel, så vender jeg tilbage med et tilbud inden for 24 timer.

Jeg har fotograferet i mere end 15 år
Som journalist har jeg fortalt historier fra blandt andet Rwanda, Liberia, Uganda og Bangladesh. Altid med fokus på at formidle historier, der gør indtryk.

Da jeg boede i Sydafrika i 2011-2012, begyndte jeg for alvor at arbejde med fotografi. Det blev min måde at indfange stemninger og øjeblikke.

I dag hjælper jeg især virksomheder og organisationer med at dække events og tage billeder, der for eksempel kan bruges på web, sociale medier og i pressen.